Kloster

Kloster er beliggende ca 5 km øst for Søndervig. Som besøgende i Søndervig, kan vi også anbefale Dem at tage til Kloster og besøge Kloster Design. Her kan du købe smukke genstande til boligen og børnene kan få lov til at støbe deres egne lys i Kloster Lysstøberi. Byen har en Daglig brugs og en skole. I området lige omkring Kloster finder i blandt andet en lille bro, som går over Vonåen og dermed forbinder Holmsland med Hee/Voldbjerg. Man har altid mulighed for at cykle eller gå fra Søndervig eller Houvig direkte til Hee uden at skulle den 15 km lange vej over Ringkøbing.

Ligeledes finder man udenfor Kloster, Gammel Sogn Kirke fra ca. 1175. Kirken har haft en stor betydning for lokalbefolkningen gennem mange hundrede år, ikke kun religiøst, men også praktisk. Indtil 1847 var Kirkens tårn ca. 12 meter højere og fungerede indtil da, som Sømærke for de sejlende i Ringkøbing Fjord.